Historie

Klippos historie – Karl Dahlman

En stor interesse kombineret med stor opfindsomhed og inspiration fra amerikanske tidsskrifter gav Karl Dahlman idéen til Europas første rotorklipper. I 1954 grundlagde han Klippo i Malmø. Hjulene fik han fra en barnevognsfabrik, overdelen lavede han af en hydrofor-tank, og motoren kom fra Clinton Company i USA. Sammensat med nogle rørstykker, lidt godt og småt og en hel del arbejde blev dette altså til den første rotorklipper, der blev fremstillet i Europa Karl Dahlman var en omhyggelig mand. Derfor blev arbejdet allerede fra begyndelsen ledet ud fra høje kvalitetskrav. Kvalitetssatsningen er derfor lige så gammel som virksomheden. Lige fra begyndelsen var kun det bedste godt nok. Og sådan er det også i dag.

Vores tradition lever fortsat lige så stærkt i vores stræben efter at finde og udvikle vores egne, unikke løsninger – oftest enkle og gerne lidt smarte. Dette er også en arv efter Karl Dahlman, som havde evnen til begejstre sine medarbejdere og få dem til at bidrage med idéer. Plæneklipperne blev en succes blandt kunderne – i de første år først og fremmest i Malmø og omegn. Her var der store grunde, som var krævende, når det gjaldt græsklipning. Efterhånden blev professionelle brugere opmærksomme på Klippo-kvaliteten. Park-, ejendoms- og kirkegårdsforvaltninger blev vigtige kunder for Klippo og bidrog til at udbrede opfattelsen af Klippo-maskinerne som enkle, funktionelle og sikre.

Det gode ry bredte sig over hele landet, da det viste sig, at Klippo-plæneklipperne fungerede lige så godt på det salte, fugtige græs i skærgården og det mere magre og vindblæste græs under midnatssolen, som de gjorde på det frodige og hurtigtvoksende græs i det sydlige Sverige. I dag er behovet for motorplæneklippere meget større end i 1950'erne. Det store flertal af Klippo-brugere er i dag privatkunder, som bruger deres maskiner både hjemme i haven og i sommerhuset. Plæneklippere og havemaskiner til professionelle brugere er oftest udstyret med vibrationsfri håndtag, katalysatorer og ekstra kraftige motorer. Vi forvalter arven fra Karl Dahlman med stolthed. Kvalitet, sikkerhed og pålidelighed er stadig Klippos kerneværdier. Hver maskine skal opfylde vores forventninger og overgå dine.