Almindelig rajgræs

Almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) findes i to forskellige former, dels den gamle rajgræssort til græsmarker, dels nyrere sorter til græsplæner. Rajgræs etablerer sig hurtigt og konkurrerer godt mod ukrudt. Den hurtige vækst medfører dog, at græsset skal klippes ofte. Desværre er rajgræs ikke tilstrækkelig vinterhårdfør, specielt i nordlig beliggenhed. Almindelig rajgræs kan give græsplænen et småtuet udseende. Bladene er brede og kan undertiden være vanskelige at klippe. De nyere sorter af rajgræs er forædlet til græsplæner og har smallere blade, danner flere skud og har en tættere vækstkarakter end de ældre typer. Derfor er det sandsynligt, at disse nye typer rajgræs vil blive brugt endnu mere fremover. Indtil videre er de ikke tilstrækkeligt vinterhårdføre til nordlige steder. Rajgræsset bør ikke klippes for lavt, helst ikke under 3 cm. Da har rajgræsset en udmærket slidstyrke og kan bruges som supplement på slidflader.

Almindelig rajgræs har ret blanke blade med mørkegrønt og ret tuet græs og et opret bladrigt strå. Bladene er 2-6 mm afhængigt af sorten. Den flerårige almindelige rajgræs etablerer sig meget hurtigt, omkring 10 dage, og er den art, der har bedst slidstyrke og bestandighed mod trampen. Græsartens hurtige fremvækst bidrager til at beskytte de finere græsarter i frøblandingen og hjælper med at undertrykke ukrudt. Ulempen ved denne græsart er en vis modtagelighed over for sygdommen sneskimmel , og den har også en dårlig bestandighed over for kulde. Den bruges på tees, fairways og i roughs. Klippehøjden er som det laveste 12-15 mm. Normalt blandes almindelig rajgræs med engrapgræs.

Udbredelse Almindelig rajgræs vokser i det sydlige og mellemste Sverige fra Skåne til Gästrikland, men forekommer også sparsomt og oftest tilfældigt længere nordpå til Torne Lappmark. Den vokser på kulturmarker, f.eks. i vejkanter, på græsmarker og i gårdspladser.,