Våd græsplæne

En våd græsplæne er et almindeligt resultat efter en snerig vinter. Oftest plejer en våd græsplæne at tørre af sig selv, men hvis den ikke gør det, findes der en række forholdsregler.

Hvis græsplænen har områder med ujævnheder, f.eks. fordybninger, kan man skære græstørven ud rundt om hullet. Man fylder derefter hullet med muldjord, og lægger græstørven tilbage. Det er vigtigt at vande området, så græstørven hurtigt vokser fast igen.

Hvis man har problemer med fugt over hele græsplænen, er det en god ide at topdresse den. Dette gør man ved at sprede grus ud med en lille vogn Husk, at det skal være grus uden muld på en våd lerjord. Topdressingen gør, at jorden bliver mere opblødt og græsplænen jævnere. Ved at topdresse græsplænen kan man altså få bugt med ujævnhederne.

Hvis græsplænen har alvorlige problemer med våde områder, bør man kontakte et firma, der gennemgår hele havens dræning. Man kan godt selv grave små grøfter, der leder vandet væk, men for at få det bedst mulige resultat, anbefales det at kontakte et drænfirma.