Græskalenderen – en vigtig del af din havekalender

Mange drømmer om at få den perfekte græsplæne, og at opnå dette kræver en del arbejde. Græskalenderen er en vigtig del af din havekalender og hjælper dig med at få en velplejet græsplæne, der er slidstærk og smuk.

Allerede i foråret bør du begynde at arbejde med din græsplæne, men husk på, at det er vigtigt at lade græsplænen tørre ordentligt, før du går i gang med arbejdet. Mos og ukrudt er problemer, som mange slås med. For at få bugt med disse problemer er det vigtigt at gøde og vertikalskære græsplænen. Til alle, der er ivrige efter at få plæneklipperen frem: vent med at klippe græsset første gang, til det er over 5 cm højt. Som regel bør græsset klippes 1-2 gange om ugen i løbet af foråret.

Når sommervarmen tager fart, aftager væksten, og du behøver ikke at klippe din græsplæne lige så tit. Det er vigtigt, at du vander din græsplæne rigeligt i tørkeperioder. Vær opmærksom på at vande om aftenen, hvor fordampningen er mindst. Et andet tip til at få en holdbar og grøn græsplæne er at lade være med at klippe græsset for kort – det må ikke klippes kortere end 4 cm.

Når efterårsblæsten sætter ind og bladene begynder at falde af, er det vigtigt, at du river dem op, så græsset ikke kvæles. Et andet tip er at findele bladene med en mulcherplæneklipper og lade dem blive liggende på græsplænen som jordforbedring.

Græskalenderen – den vigtigste del i havekalenderen, hvis du spørger os hos Klippo – ser du måned for måned her.

Græskalenderen – en del af havekalenderen: januar

Januar

Din græsplæne ligger dækket af sne og frost. Nu begynder nedtællingen til, at det er tid til at starte med havearbejdet.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i januar Græskalenderen – en del af havekalenderen:  Februar

Februar

Nu er det tid til at begynde at lægge planer for forårets haveplantning. Gå også dit haveudstyr igennem.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i februar Græskalenderen – en del af havekalenderen: marts

Marts

De første forårstegn er her. I græsplænen kan man se farvestrålende krokusser og vintergækker titte frem. Men du må være tålmodig, for tiden er endnu ikke inde til at slå græsplæne.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i marts Græskalenderen – en del af havekalenderen: april

April

Endelig er tiden inde til at begynde arbejdet med græsplænen. Når græsplænen er tørret ud efter vinteren, er mange ivrige efter at fjerne dødt græs, gamle grene og blade.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i april Græskalenderen – en del af havekalenderen: majKlippo-græskalenderen maj

Maj

Nu kan du endelig tage plæneklipperen frem. Når græsset begynder at blive langt, over 5 cm, er det tid til at slå græsplænen. I begyndelsen af sæsonen vokser græsplænen mest, og den bør her klippes 1-2 gange om ugen.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i maj Græskalenderen – en del af havekalenderen: juniKlippo-græskalenderen juni

Juni

I juni står din have i fuldt flor, og din plæneklipper bruges flittigt, især i begyndelsen af måneden. Hvad angår vanding, behøver græsplænen i reglen ikke at blive vandet, hvis den er frisk og grøn.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i juni Græskalenderen – en del af havekalenderen: juliKlippo-græskalenderen juli

Juli

I juli, når den rigtige sommervarme gør sit indtog, vokser græsplænen ikke helt så meget og behøver derfor ikke at blive klippet lige så ofte. Husk, at du aldrig må klippe mere af græsset end 1/3 af græssets højde.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i juli Græskalenderen – en del af havekalenderen: augustKlippo-græskalenderen august

August

I begyndelsen af august er det tid til at gøde igen. Hvis det er solrigt, og jordoverfladen er tør, er det dog bedre at vente nogle dage, til det bliver fugtigere i vejret.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i august Græskalenderen – en del af havekalenderen: septemberKlippo-græskalenderen september

September

Nu er efteråret her, og din have står smukt i alle efterårets farver. Når bladene begynder at falde, er det vigtigt, at du river dem op. Hvis du lader et tykt lag blade ligge, kan dette kvæle græsset.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i september Græskalenderen – en del af havekalenderen: oktoberKlippo-græskalenderen oktober

Oktober

Den sidste græsslåning før efteråret/vinteren kommer, sædvanligvis i slutningen af oktober. Husk, at klippehøjden på dette tidspunkt bør være 4-5 cm.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i oktober Græskalenderen – en del af havekalenderen: novemberKlippo-græskalenderen november

November

De sidste blade er faldet af, og nu kan både du og din græsplæne hvile indtil næste forår.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i november Græskalenderen – en del af havekalenderen: decemberKlippo-græskalenderen december

December

Din have er iklædt vinterdragt.

Læs mere om, hvad der skal gøres i din have i december